- Af Ole Mikkelsen

Vi startede velmødte og en smule trætte kl 6.20, lørdag d. 21. juni. ved Christianskirken, hvor bussen kom og hentede os. Efter at bagagen var blevet vel placeret i bussen bagagerum, kørte vi af sted mod de østlige himmelstrøg. Vi har holdt en enkelt pause og den anden nærmer sig med hastige skridt. Der er dog endnu lang vej endnu, omkring 600 km til vi når vores første overnatningssted, som er Södertaljen nær Stockholm, hvor der er et vandrehjem.

Efter en lang køretur med mange pauser, én hvor der også var rastepladssang på svensk, er vi endelig ankommet til Södertaljen, nærmere betegnet Tverta, hvor vi er blevet indkvarteret på et ganske udmærket vandrehjem. Dog har badefaciliteterne en anelse tilbage at ønske. Kun et bad i den bygning, som vi boede i. Så var der naturligvis fællesbad i den overforliggende bygning. Vi indtog vores mad på en restaurant i Södertaljen. En mindre delegation drog dog upåagtet ind på MacDonalds. Sidst på dagen sad vi så og nød et rusmiddel på vores værelses med nogle meget søde mennesker, deriblandt vores guide.

Søndag morgen vågnede vi ved fuglefløjt og solskin. Vi stod op og dem af os, som var rigtig morgenfriske gik over i Kameratstugan, hvor der imidlertid ikke var noget varmt vand. Efter det kolde gys, blev der pakket og derefter kunne man indtage det mest udsøgte morgenbord. Da alles maver var mætte, skulle bussen fyldes med vores bagage og os selv. Da alt var klart og vi havde fundet ud af, at ingen af de skønne piger vi havde medbragt hjemmefra ville kendes ved et par røde ruskindssko, gik turen til Nacka kirke. Det var en ret ny kirke fra cirka 1950. Det er en typisk svensk kirke med et hvælvet træloft. Orglet var dog ikke noget at prale af. To manualer og en pedal af en ukendt orgelbygger.

Gudstjenestens gang var en anelse anderledes end vores, men ikke mere end man sagtens kunne følge med. Delvis til vores egen ære sang vi ”Op al den ting”. Vores korsang gik aldeles glimrende og inden vi så os om var vi ved frokosten. Heller ikke her kom nogen til at sulte. Det var et overdådigt måltid med bl.a. kyllingelår i enorme størrelser. Efter indtagelsen af dette kulinariske mesterværk sang vi en lille verdslig afdeling. Dette gjorde vi blandt andet til ære for kirketjeneren, som var en sød lille dame, som var dansker! Ja der er nogen som er skøre nok til at flytte til Sverige helt frivilligt – nå nok om det – Efter denne lille sangpræstation, som for nogens vedkommende blev gennemført med munden fuld af ”hold kæft” bolsjer , skulle vi ud til bussen. Der ventede os en eftermiddag fuld af informationer om Stockholms historie. Det var sådan at vores allesammens Torben havde en bekendt i Stockholm, som var så gavmild at give os en dansktalende guide.

Turen gik først til Slotspladsen i Stockholm, hvor vi skulle hente vores guide. Netop i det øjeblik vi stiger ud af bussen, går det svenske musikkorps parade. Vi står lidt en stund og nyder de skønne toner fra blandt andet ”Det dufter lysegrønt…” som jo naturligvis er en del af Christianskirkens Drenge– og Mandskor repertoire. Efter at de ældste og mest indlevne har brummet færdig, finder vi vores guide. Hun tager os med på en lyntur i Stockholms gamle bydel, hvor vi bl.a. hører om Slottet, som er bygget i rokokostil samt Domkirken, hvor kroningerne fandt sted.

Efter denne meget gode og ikke mindst historiske rundtur i Stockholm sætter vi kurs mod VASA museet, hvor der ligger et velbevaret gammelt skib fra 1628. Historien om det var vældig lang, men også ganske spændende. Der var bygget dæk op, så man virkelig kunne få en fornemmelse af, hvor lidt plads en sømand fra den tid havde at bo på. Efter museumsbesøget var vores sightseeing tilendebragt. Vores guide fulgte os til færgelejet, hvor vi sagde farvel til Sverige på behørig vis, ved at synge et par danske sange. Vi kommer ret hurtigt ombord på færgen, og man kunne få den tanke, at det måske var en ombygget hjuldamper. Aftensmaden bliver indtaget i buffet-restauranten, og drikkevarerne til resten af overfarten bliver købt i den toldfri butik. Efter aftensolen er gået ned i den svenske skærgård kryber vi trætte til køjs.

Nylig vågen og med motoren lige ind i øret, tuder færgen og efter et lækkert morgenmåltid er vi i havn i Estland - foran venter os en lang køretur, som tager det meste af dagen. Undervejs skal vi lige have noget frokost og den bliver indtaget på et lækkert lille sted, hvor der er gynger og alskens ting. Omsider når vi til grænsen mellem Estland og Letland. Der støder vi så ind i de første små problemer. PAS – Tilsyneladende er det sådan at det ikke er nok, at nogen af drengene er noteret i deres forældres pas – og så har vi balladen – fordi det er der alligevel et par stykker som er – nå men efter vi har ventet et par timer eller tre – bliver vi da lukket ind i Letland med lovning på at vi nok skal tage på ambassaden og få lavet de nødpas som mangler. Tiden går og pludselig er vi i Riga. Vi finder med en smule bøvl vores hotel, som efter sigende skulle være en af de nyeste bygninger i Riga. Efter vi var indlogeret skulle vi ind og se Riga by night og få noget aftensmad. Det blev den i de respektive familier og alle nød tilsyneladende aftenen. Det var også et dejligt syn, med storskærm på pladsen ved domkirken og levende musik mange steder. Jo man kan roligt sige at der var fest i Riga.

Endnu en dag truer og i dag skulle vi så gerne ind og se Riga i dagslys. Vi starter omtrent der, hvor vi også blev sat af om aftenen. Der skal vi se den ortodokse kirke, som er noget af et syn både hvad arkitektur og indretning angår. Der er for eksempel ingen stole i kirken, men må kun stå op – derudover er det påbudt at man taler sagte. Vi ser også rådhuset og domkirken, som udmærker sig ved blandt andet at have Europas tredjestørste orgel. Vi skulle efter byruten egentligt været ud og se en dyrepark, men grundet regnfuldt vejr, blev det sløjfet til fordel for en tivolitur, som var gratis at komme ind og se. Det var også planen at vi skulle have set et sangerstadion i Riga, men det var lukket grundet forberedelse til et stort show. Efter rundturen kunne folk selv bestemme, hvad de ville i deres familier.

Onsdag er så dagen, hvor vi skulle ind og besøge kirken i Dobele, som er Christianskirkens venskabsmenighed. Her blev vi mødt af en masse søde mennesker, der bl.a. skulle vise os rundt. Første stop på vores rundtur i og omkring Dobele var på en skole. En ganske fin skole, bl.a. med et meget fint edb-lokale. Derefter gik turen forbi en gammel borgruin i udkanten af byen. Inden vi skulle have frokost gik vi en lang tur i et kæmpestort parkområde. Frokosten blev indtaget i noget der vist nok var en slags kantine, på vejen tilbage til Dobele. De fleste spiste en stor portion varm mad til under 10 dkr.

Om eftermiddagen havde vi korprøve i kirken, hvor vi skulle lave koncert kl. 18.00. Kirken er meget gammel og kold, og orglet var det ikke gjort noget ved de sidste 100 år. Det var ganske enkelt utroligt at vores medbragte organist Lasse Toft Eriksen kunne få noget der mindede om brugbar lyd ud af det. Ved koncerten medvirkede også et kor fra den skole, vi havde besøgt tidligere på dagen.

Efter koncerten blev der overrakt gaver til kirken i Dobele fra Christianskirken. Bl.a. andet en del tøj, som der var blevet samlet ind Christians Sogn. Kirken i Dobele har en slags genbrugsbutik med tøj. Her kan man få sit tøj byttet til noget andet i en anden størrelse. På vejen tilbage til Riga spiste vi en bid brød på en rasteplads. Ved denne rasteplads lå der en af de utallige næsten færdigbyggede tomme bygninger vi kom forbi i Letland. Bygningerne er alle påbegyndte under sovjettiden. Men da Letland fik sin selvstændighed i 1991 have landet ikke råd til at bygge dem færdige.

Torsdag formiddag startede vi med at besøge Besættelsesmuseet. Museet giver et godt indtryk af hvilke forhold de levede under, inde de blev selvstændige. Efter dette besøg var resten af dagen til fri afbenyttelse. Dem der have haft problemer med deres pas i Estland, brugte det meste af dagen på ambassaden, for at få udstedt midlertidige pas til deres børn. Dette krævede bl.a. samtykkeerklæringer fra de respektive ægtefæller i Danmark. Om aftenen spiste de fleste på et sted i udkanten af Riga der hedder LIDO. Her havde de en kæmpe buffet med alt hvad hjertet kunne begære af mad. Da vi kom hjem skulle der pakkes, da vi skulle tidligt af sted mod Danmark næste morgen.

Vi havde besluttet at tage tidligt af sted fra hotellet fredag morgen. Hermed fik vi tid til at få et indtryk af Tallinn, Estlands hovedstad. En meget flot og spædende by, hvor vi vist alle godt kunne havde brugt noget mere tid. En af de ting vi nåede at se, var et kæmpe sangstadion, hvor vi også prøvede at synge. Efter at vi havde spist aftensmad på en restaurant i Tallinn kørte vi til færgen.

Lørdag morgen ankom vi med færgen til Sverige. Alle var meget trætte og nu ville folk bare hjem. Vi var i Danmark ved 19-tiden, hvor vi samlede en chauffør op i Kastrup som skulle køre det sidste stykke hjem. Vi var hjemme igen ved omkring kl. 22. alle meget trætte efter en lang, god og vellykket korrejse.